Opskrift på basis pastadej 2 – impasto per pasta

Denne pastadej bruges hovedsagligt til fyldt pasta som eksempelvis Ravioli, Tortelli og Cappeletti. Der tilsættes lidt mere æg i denne opskrift i forhold til basis pastadej 1, da vi gerne vil have dejen en smule lidt hårdere i konsistensen.

 

 

 

 

 

Ingredienser – 4-6 personer

300 gram italiensk hvedemel tipo 00

100 gram italiensk durumhvedemel

2 1/2 æg og 2 æggeblommer

5 gram salt

1 teske olie, e.v.t lidt vand

 

 

Fremgangsmåde

Vej melet af, bland det sammen og tilsæt lidt salt. Læg det hele i en bunke og lav en fordybning i midten. Hæld æg i denne fordybning og rør dem godt sammen. Rør rundt i æggemassen, mens der lidt efter lidt, tilsættes noget af melet omkring.

Arbejd langsomt dejen sammen og tilsæt et par dråber vand hvis den føles for tør, men sørg for at den ikke bliver for våd. Når dejen er samlet, kan den formes aflangt eller rundt og filmes. Lad den hvile 1 time på køl før brug.

Nyttig information

Pastadejen behøver ikke at være en homogen, gennemarbejdet masse. Man skal have i mente at en dej skal rulles/køres på maskine efter at den er samlet. Her bliver dejen presset sammen flere gange. En dej der er presset meget sammen skal koges længere tid. Af samme årsag er håndæltet dej at foretrække fremfor maskinæltet dej.



  , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *