En af de ting jeg ser mest frem til, efter at den kolde vinter er overstÃ¥et, er at komme ud i det toscanske landskab og plukke vild fennikel. De steder den gror, ofte i vejgrøfter i kyst omrÃ¥der, er der en helt aldeles dejlig duft som nærmest symboliserer at forÃ¥ret stÃ¥r for døren. Det er nemt, billigt og det eneste man skal bruge er et par plastikposer og et par urteknive. Ganske vist er det en fordel at kende en lokal med et vist kendskab til omrÃ¥det, men ellers kan man bare se efter andre der er ude og plukke – man ser tit hele familier i fuldt sving søndag eftermiddag, hvis vejret ellers tillader det. Den kan plukkes fra det tidlige Marts frem til starten af Maj.
Her følger en lille hurtig pasta opskrift som jeg har lært af min italienske svigermor, Graziella. Opskriften stammer fra Sicilien hvor man bruger vild fennikel i utallige variationer.
Man skal bruge flg. til 4 personer:
Et stort bundt vildt fennikel
En lille hÃ¥ndfuld rosiner – udvandet i lidt lunken vand
En lille håndfuld pinjekerner
God oliven olie, salt og friskkværnet peber – evt lidt vand/grøntsags fond
500 gram spaghetti
Sådan gør du:
Rens det vilde fennikel godt og tag de yderste stilke af indtil du har hjertet og fine blade tilbage
Sautèr den vilde fennikel i olien i 5-10 minutter – tilsæt eventuelt lidt vand/fond hvis det bliver for tørt
Tilsæt pinjekerner og rosiner og lad det hele simre i 15-20 minutter. Smag til med salt og peber
Kog i mellemtiden spaghettien næsten al dente, hæld vandet fra (gem en kvart kop) og læg den i panden med sugoen af vild fennikel sammen med det gemte vand, skru op for varmen og rør det hele godt igennem. Når den sidste vædske er væk, serveres det hele rygende varmt.
Nyttig information:
Vild fennikel er en plante som vokser spontant, specielt ved kystområder i middelhavs landene. Den er noget mindre i størrelse end den almindelige dyrkede fennikel. Alle dele er spiselige og de tørrede frø indgår ofte i italiensk madlavning. Fennikel bliver ofte forvekslet med anis da den besidder en mild smag heraf. Den vilde fennikel er dog noget mere forfinet, sødere og aromatisk i sin smag.