Blæksprutte med bladbeder – Seppie con le bietole

Endnu en klassiker fra det toscanske kystkøkken.Blæksprutte med bladbeder - Seppie con le bietole

Le Seppie con le bietole – 2 pers.

1/2 løg skåret i fine skiver

1 fed hvidløg

100ml Olivenolie

2 hele små tørrede chili eller flager

300 g renset blæksprutte(tiarmet), krop og arme skåret i store stykker

300g bladbeder hakket groft

2 solmodne, pillede tomater i tern

250ml tør hvidvin

100ml fiskefond

Salt and friskkværnet peber

Varm olien op i en stor pande. Tilsæt hvidløg, chili og løg. Svits i 1 minuts tid(skal ikke tage farve) og tilsæt blæksprutte. Giv det hele 3-4 minutter på medium/høj varme og rør jævnligt. Læg bladbeder på og en god gang salt og peber. Steg videre i 2-3 minutter under omrøring og tilsæt vin, skru op på højeste varme og hold den der i 2 minutters tid. Tilsæt til sidst fond og tomater og kog videre i 20 minutter eller til blæksprutten er blød i konsistensen. Smag til og server med friskhakket persille.

  , , , , ,