Gnocchi al Gorgonzola – opskrift på Gnocchi i Gorgonzola sauce

Romerne tager gerne æren for denne ret. “Giovedí Gnocchi, Venerdí pesce” I dag torsdag, Gnocchi, i morgen fredag, fisk, som de siger i Italiens hovedstad. Gorgonzola er til gengæld en opfindelse fra Lombardiet. Den laves i forskellige udgaver – rigtig gode fra mindre producenter til almindelige industri-versioner. Til denne ret er den sidstnævnte helt i orden.

Fremgangsmåde

Smelt smør, mælk, Gorgonzola og chili på en stor pande med høje kanter på lav varme. Lad det simre ved forsat lav varme.

I mens koges saltet vand op i en stor gryde. Når vandet koger lægges(skrab dem op med en stor dejskraber i en hurtig bevægelse) det første hold Gnocchi i gryden. Det skal foregå over 3-4 omgange. Når Gnocchi´erne kommer op til overfladen er de klar og tages op med en hulske og lægges i saucen.

Når alle Gnocchi er lagt på panden skrues der op for varmen. Der tilsættes Grana Padano lidt efter lidt, alt imens der svinges godt rundt. Når saucen er blevet dejlig cremet, smages der til med salt og frisk kværnet peber. Server straks.

Ingredienser – 4 personer

  • 1 portion Gnocchi (gang op mht. antal)
  • 150 gram Gorgonzola
  • 20 gram smør
  • 2 dl mælk
  • Revet Grana Padano eller Parmigiano Reggiano
  • en knivspids chili i pulver, salt og frisk kværnet peber

  , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *