Friturestegt brød – opskrift på Panzerotti

Disse lækre og vanedannende italienske brød friteres med eller uden fyld. Vælger man den sidste løsning, er det helt klassiske fyld tomat og Mozzarella, men også kogt skinke og Ricotta finder ofte vej ind i halvmånerne – formen på de små fyldte Panzerotti. Her er en udgave af brødene uden fyld, på en base af en dej som jeg bruger til forskellige formål som f.eks. pizza, brød eller focaccia.

 

 




Friturestegt brød - opskrift på Panzerotti

Fremgangsmåde - Panzerotti

  1. Hæld mel og salt i en stor skål og rør saltet godt ud. Tilsæt det blødgjorte fedtstof og vandet hvori gæren er udrørt. Saml dejen og ælt den godt på bordet. Læg dejen tilbage i skålen og sæt den til hævning på et lunt sted i 3 timer
  2. Slå dejen ned og rul den ud og skær den ud med en pastaskærer/pastakniv i ønskede form – som på billedet f.eks.
  3. Fritér dem i 160 grader varmt olie. Når de kommer i den varme olie dannes der en luftboble og brødene svulmer op, hvorefter de vendes. Fritér dem til de er gyldne på begge sider. Læg dem på fedtsugende papir og drys dem med rigeligt salt.

 

 

.

Ingredienser 6-10 personer

500 gram italiensk hvedemel tipo 00 

250 ml. varmt vand 

12,5 gram gær

1-2 skefulde olivenolie

30 gram svinefedt (kan erstattes med smør) 

10 gram salt

 

 

Panzerotti

Oprindelsen til Panzerotti skal findes i det sydlige Italien. Byen Napoli og regionen Apulien tager gerne æren for friterede brød i genren.

Prøv også vores opskrift på friterede brødkugler eller friteret brød med mozzrella

Vi anbefaler enprosecco tør, mousserende vin til disse lækre og sprøde brød. Masser af perlende bobler til at tage saltet og fedmen fra frituren. Et Perfect Match!

Vi forslår en knastør, frisk og sprød mousserende fra Abruzzo på druen pecorino. Den kan hamle på med de gode prosecco-vine fra Norditalien.

  , , ,