Fennikelsalat med appelsin, pinjekerner og balsamico

Fennikelsalat med appelsin

Fennikelsalat med appelsin, pinjekerner og balsamico eddike går fantastisk til den danske julemad. De søde sicilianske appelsiner, som er bedst i december og januar, med den delikate fennikel, nøddesmagen fra de ristede pinjekerner og den intens søde indkogte balsamico rammer alle tonerne i juletiden. Den går som et sundt alternativt tilbehør til juleanden eller evt. som en frisk starter på nytårsmiddagen – her kunne man f.eks. tilsætte et par stegte eller råmarinerede kammuslinger.

Fennikelsalat med appelsin, pinjekerner og indkogt balsamico

Fennikelsalat med appelsin – FremgangsmÃ¥de

  1. Start med at koge balsamico eddiken ind i en lille tykbundet kasserolle på mellemhøj varme. Sørg for at holde øje med indkogningen, da det tykner ret hurtigt og pludseligt. Når det har den rigtige tykkelse hældes saucen/glacen i en lille beholder og holdes varm.
  2. Skær det yderste af toppen og bunden af appelsinerne, så appelsinen kan stå op. Skær herefter siderne af med en lille skarp urtekniv. Følg forsigtigt ned langs den inderste hvide hinde og undgå at skære kødet af. Forsæt hele vejen rundt indtil du har en skrællet appelsin.
  3. Skær nu, med en lille og skarp urtekniv, ned langs hver lamel skråt ned mod midten, således at du skærer små fileter ud. Læg alle fileterne i en si over en lille skål og lad dem dryppe godt af.
  4. Når fileterne er skåret, presses lidt saft af appelsinen ud i olivenolien som piskes sammen til den emulgerer.
  5. Pinjekernerne ristes af på en pande ved middelhøj varme. Lad dem få lidt farve og lad olien og nøddesmagen trække godt ud.
  6. Skær bunden af fenniklen og fjern de to yderste blade. Gem lidt af de grønne toppe til pynt. Skær helt tynde skiver med et mandolinjern, og læg dem straks i isvand, således at de krøller sammen. Lige inden servering slynges de let i en salatslynge eller tørres på et viskestykke.
  7. Læg fennikelskiverne i en skål og vend dem let med appelsin/oliedressingen og en knivspids salt.
  8. Dryp det værste af dressingen af og anret fennikelskiverne i bunden af en tallerken. De er krøllet op pga. isvandet, så sørg for at give anretningen lidt højde. Læg appelsinfileter rundt omkring fenniklen og drys pinjekerner over. Giv salaten nogle stænk med den indkogte balsamico og garner med de små fennikeltoppe.

Indkogt balsamico

Appelsinfileter

Appelsinfileter

italienske Pinjekerner

Fennikelsalat med appelsin – Ingredienser 4 personer

  • 1 fennikel – gerne med top
  • 1 dl god balsamico eddike
  • 2 saftige appelsiner(gerne sicilianske)
  • 1 lille hÃ¥ndfuld pinjekerner
  • 1/2 dl god ekstra jomfru olivenolie
  • salt

Italiensk fennikel

Køb gerne en god balsamico. Hvis du i forvejen har en lagret balsamico, kan den med fordel bruges, uden at indkoge.

At skrælle en appelsin med kniv for at udskære fileter, er ganske nemt. Det vigtigste er en skarp kniv og lidt øvelse.

For at få det krøllede look, er det meget vigtigt, at vandet til fennikelskiverne er iskoldt. Tilsæt gerne nogle isterninger, for at få effekten.

Retten kan opgraderes med et par stegte eller råmarinerede kammuslinger: varm en solid tyk pande op på højeste blus, tilsæt lidt olivenolie og steg kammuslingerne gyldne på den ene side. Vend dem og skru en anelse ned. Når de er gyldne på begge sider er de færdige. De råmarinerede kammuslinger kan skæres, fra frossen tilstand, i tynde skiver på mandolinjernet og stænkes med samme dressing som fenniklen. Placer stegte eller råmarinerede kammuslinger  rundt omkring på salaten tilsidst.

Fennikel

Fennikelsalat med appelsin, pinjekerner og balsamico

I denne ret er derLa salita masser af syre fra bÃ¥de balsamicoen og appelsinerne samt bitre og grønne noter fra fennikel og olivenolien. Vi ville vælge en frisk hvidvin med en god mængde syre, men uden for mange grønne “urteagtige” noter i smag og duft. En vin med et rent udtryk.

Vi har valgt en hvidvin fra Abruzzo, som har klare citrus-associationer i næse og mund, noget som vil lægge sig fint op ad appelsinerne.

  , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *