Panna cotta – den perfekte opskrift

Panna cotta

Panna cotta – den perfekte opskrift. Denne version er stensikker og giver en cremet konsistens og den perfekte sødme. Der findes nemlig et utal af opskrifter på denne simple og lækre dessert på nettet, i kogebøger osv. Desværre er der ikke altid lagt vægt på konsistensen, og ofte er der tilsat for meget gelatine og sukker, hvorfor man ender med en gummiagtig og alt for sød udgave af den ny-klassiske italienske dessert. Tilbehøret til Panna cotta er optionelt. Vi har her valgt at servere Panna cottaen i dessertglas med jordbær-gele, pistacienødder og citronmelisse.

Panna cotta - den perfekte opskrift

Fremgangsmåde - panna cotta - den perfekte opskrift

  1. Flæk vaniljestangen på midten og skrap vaniljekornene ud med spidsen af en urtekniv. Hæld lidt af sukkeret på et skærebræt og gnid vaniljekornene ud i sukkeret med en kniv, således at kornene fordeler sig i sukkeret.
  2. hæld fløde, mælk, sukker, den flækkede vaniljestang, vaniljekorn og citronskal op i en gryde og varm op til kogepunktet. Lige inden at fløden koger, tages den af varmen. I mens lægges gelatinen i rigeligt koldt vand i ca. 10 min. – hold gelatinen til fløde og gele hver for sig.
  3. Tag gelatinen op af vandet og pres den let fri for væde. Tilsæt gelatinen til fløden og pisk den godt ud. Sigt det hele igennem en fin si. Stil fløden på køl og rør jævnligt.
  4. Læg jordbærmarmeladen i en lille skål eller et højt målebæger og tilsæt dessertvin, citronsaft og vand. Blend det hele fint med en stavblender. Kog op i en gryde og tag af varmen.
  5. Tag gelatinen op af vandet og pres den let fri for væde. Tilsæt gelatinen til jordbærblandingen og pisk den godt ud. Si saften igennem en fin si og lad den køle ned uden for køleskabet.
  6. Når fløden har konsistens som meget letpisket fløde, hældes den på portionsglas. Stil den tilbage i køleskabet og lad den sætte sig helt.
  7. Når fløden har sat sig (ca. 1 time – pres evt. let med en finger for at tjekke), hældes den afkølede (ikke varme!) jordbærjuice i portionsglassene. Sæt på køl og lad Panna cottaen sætte sig helt (2-3 timer).
  8. Hak de usaltede pistacienødder groft og pluk nogle flotte citronmelisse blade. Anret Panna cottaen med pistacie og citronmelisse.

Panna cotta

Panna cotta

Panna cotta

Jordbærgele

Panna cotta 2-4 portioner

  • 450 ml fløde
  • 50 ml sødmælk
  • 35 gram sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • skallen fra 1 citron (kun det gule)
  • 3 blade husblas

Til jordbærgeleen bruges:

  • 2 dele jordbærmarmelade (1 dl)
  • 1 del sød dessertvin (vinsanto, marsala f.eks. – 1/2 dl)
  • 1 del vand ( 1/2 dl)
  • lidt citronsaft
  • 2 1/2 blade husblas til 2 deciliter saft

Jordbærgele

Panna cotta

Et godt trick når man laver Panna cotta er, at lade fløden køle ned med vaniljen i køleskabet og røre ofte i massen. Hæld massen på portionsglas, når konsistensen er nær letpisket fløde – således lægger vaniljekornene sig ikke i bunden.

Panna cotta

  , , , , , , , , ,