Det var måske knapt så dramatisk som
det lyder. Ikke desto mindre var vi på Montenero(det sorte bjerg) og afskeden var med den 85 årige Paolo, en bror til bedstemoderen Giovina, som havde rejst til Australien og boet der siden 1960. Hans besøg, sædvanligvis hvert femte år, var kommet til en ende og nu skulle vi så tage afsked med ham over en hyggelig middag. Restauranten var udvalgt af de betalende, niecen og nevøen til Paolo, og var faldet på Ristorante Antico Conti på Montenero, lige syd for Livorno i Toscana. Oppe på bjerget med en udsigt der ville få selv den mindst højdeforskrækkede person til at svimle lidt. Det er Paolo i midten.
Vi var ved det Tyrrhenske hav, menuen afspejlede
selvfølgelig dette og udover en “antipasto misto di terre” og “Bistecca alla griglia”(henholdsvis en tallerken med forskellige slags pølse o.a. og en grillet T-bone) var der fisk og skaldyr pÃ¥ menuen. Vi hoppede straks ud i det. Der blev valgt bredt fra kortet og min sidekammerat og jeg selv delte en “antipasto misto di mare” og en sÃ¥kaldt “triangolini alla crema d´aragosta”. Antipasto misto di mare” bestod af blæksprutte, tigerrejer og blÃ¥muslinger kun overhældt lidt oliven olie, persille og citron. Enkelt, frisk og godt. Den anden ret(egentlig en primo:forret) var pasta med fyld, altsÃ¥ en slags ravioli hvor formen var trekantet, fyldet var hummerkød og en dejlig cremet sauce til at binde det hele sammen. Fyldet havde en fin konsistens, stadig med lidt bid og man kunne lige
netop ane det sødmefulde fra hummeren. Gætter på at det var blandet op med lidt ricotta og derefter smagt til.
Onkel Paolo, som jo var aftenens stjerne, hoppede pÃ¥ en “Grigliata mista di scampi, gamberoni e calamari” – en grillet omgang jomfru hummer, tigerrejer og calamari blæksprutte. PÃ¥ en lun sommeraften er der altsÃ¥ ikke en bedre mÃ¥de at spise skal- og bløddyr pÃ¥. Sørg dog for altid at have en superfrisk citron og en god, ikke for skarp Ekstra Jomfru Oliven Olie ved hÃ¥nden.
Restauranten
begyndtes sÃ¥ smÃ¥t at blive fyldt – da vi selv var kommet fornærmende tidligt, d.v.s klokken 20, var vi selvsagt nogle af de første pÃ¥ restauranten. Antico Conti er ikke ukendt pÃ¥ disse kanter og livorneserne tager specielt om sommeren en tur op i bakkerne, ikke kun for at spise pÃ¥ de fÃ¥ restauranter der ligger her, men ogsÃ¥ for at tænde et lys for ens nærmeste i kapellet “Santuario della Madonna di Montenero”. Rent faktisk er det ikke uset at troende katolikker kommer sÃ¥ langt væk fra, som Rom eller Rimini for at bede for et familiemedlem. Mere om det sidst i indlægget.
Vi var kommet til hovedretterne. Jeg havde valgt
“Pesce alla griglia”, hvor man betaler 25 Euro per kilo og vælger ud fra dagens friske fisk som derefter bliver lagt pÃ¥ grillen. Jeg kunne ikke stÃ¥ deres “Orata” – svarer til havbars – fik den serveret delt i to, overhældt med lidt oliven olie og de resterende krydderurter den var smurt ind med. Grillet helt perfekt, kødet var saftigt og jeg var nærmest lykkelig.
Jeg nÃ¥ede dog lige at smage min sidekammerats hovedret. Friske, grillede calamari blæksprutter overhældt “Aceto Balsamico Tradizionale di Modena”. Spørger man italienere om det var billigt at spise før Euroen holdt sit indtog i landet, ville de grine rystende pÃ¥ hovedet af dig og sige; for det der svarer til 5 Euro i dag, kunne man spise sig mæt pÃ¥ hvilket som helst trattoria. Og mÃ¥ske er der en sandhed i det(tiltrods for at historierne bliver bedre gang for gang) men for en
dansker er det altså stadig billigt at spise hernede. Fem store Calamari med lidt Moscardini på midten for 10 Euro(75kr!!).
Aftenen var ved at gå på hæld, de ældre medlemmer af familien var blevet trætte. Jeg kan faktisk ikke engang huske om vi fik dessert, men den magiske aften på det sorte bjerg var fuldendt.Da jeg som sagt ikke betalte denne gang, kan jeg ikke sige hvad slutregningen blev på, men med antipasto og hovedretter mellem 8 og 14 Euro, må det siges at være i den billige ende af spektret.
Nyttige informationer:
Santuario Della Madonna delle Grazie di Montenero(Madonna delle Grazie, skytsenglen for Toscana), en af de smukkeste kirker i provinsen. Troende katolikker kommer langvejs fra for at enten bede eller takke for et sygt familie medlem der på mirakuløs vis er blevet helbredt. Af samme årsag hænger der flere hundrede billeder af smadrede biler eller scootere, hvor personer imod odds har overlevet de slemme ulykker.
Man anlagde tilbage i 1908 et tov/kabelbanetog som transport til Montenero, den første af sin slags i Italien. i dag fungerer den som turistattraktion og fragter 40 mennesker af gangen.
Se kort til Montenero og Ristorante Antico Conti her: http://maps.google.dk/maps?hl=da&q=montenero%20livorno&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wl
Totani, Moscardini, Calamari er alle forskellige typer blæksprutter. Totani har 10 fangarme, kan blive op til en meter og lande på vægten med 15 kg(!). Calamari er en 10armet blæksprutte hvoraf 2 er fangarme, mens Moscardini er små blæksprutter med 8 arme. Andre brugte blæksprutter i regionale køkkener i Italien er Seppie og Polpi.
Vigtigt: Aceto Balsamico Tradizionale di Modena er den rigtige balsamiske eddike som man tager meget seriøst i Italien. Den er DOP beskyttet og produceres i provinsen Modena i Emilia Romagna. Den lagrer(ved lov) mindst 12 år på fade. Står der ikke Aceto Balsamico Tradizionale di Modena/Reggio Emilia på din flaske, så har den intet at gøre med den originale som har langt mere aroma, sød karamelsmag og ofte krydret ud i næsen. Så tale om at bruge en lagret Balsamico er lidt noget vrøvl, det er de overordnet set alle. Det er kun industri eddiken(kan være et udmærket produkt), som har færre regler for produktionen, hvor man ikke kan vide noget om lagring/alder.