Citron-føljetonen 2

Vi er nået til nummer to i rækken af IGPLimone Femminiello del Gargano citronerne i Italien. Denne gang er vi draget tværs over landet, fra Amalfikysten i vest til Apuliens kyst ud for Adriater havet i øst, også kendt som Italiens hæl. Vi er i Gargano, den lille tap som stikker ud i støvlens bagside øverst oppe, en sub-region og hjemsted for den ældste citron man kender til på disse breddegrader. Citronen går under navnet “Limone Femminiello del Gargano”(langt og dejlig højtidligt) og deles egentlig i to typer. Den ene kaldes Lustrino og har den runde femminile form med et glat ydre.

Den er minimum 50 mm i diameter og vejer aldriggargano-500x386 under 80 gram. Frugtkødet består af 8-11 både og saften, som består af ikke mindre end 35 % af vægten, er gul til klar. Den anden type hedder Fusillo, er ellipseformet og har en intens gul farve. Den er lidt større end dens kusine med en diameter på 60 mm og aldrig mindre end 100 gram.

Begge typer er berømte for deres fantastiske aroma. Kunstig modning er strengt forbudt og selv nedpakningen af disse velsmagende citroner skal ske i produktionszonen. Limone Femminiello del Gargano, som selvklart bliver håndplukket på stejle skråninger, blev allerede i 1884 eksporteret til nordamerika og opnåede i 2007 dens IGP status af EU. Lad os lige for god orden skyld slå fast at IGP(Indicazione Geografica Protetta) kort fortalt betyder at en råvare/landbrugsprodukt som får tildelt dette mærke, har en karakteristisk kvalitet der afhænger af dens geografiske oprindelse – at den overholder kvalitetskrav og regler under produktionen og/eller forarbejdningen.

NYTTIGE INFORMATIONER:

læs mere om citrusfrugterne fra Gargano her(kun italiensk): http://www.garganoagrumi.it/

  , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.