Cacciucco er Livornos flagskib indenfor gastronomien
– det er der ingen der er i tvivl om. Fiskesuppen som er Italiens svar pÃ¥ franskmændenes Bouillabaisse og kendt i hele Italien, har en fantastisk historie bag sig og fortjener en hel artikel… den er pÃ¥ vej. Cacciucco, som siges at have fem fisk i retten for hvert c i navnet, har jeg efterhÃ¥nden spist en del gange. I min tid i Livorno har jeg spurgt mig frem til de bedste restauranter der laver denne mageløse, kraftige og ofte lidt gedigne ret. “Da Galileo” var en af disse restauranter der oftest blev nævnt nÃ¥r jeg spurgte ind til Cacciucco og stadig den hidtil bedste.
Normalt spises der kun Cacciucco, dvs at man hverken
bestiller forret eller dessert nÃ¥r man vælger fiskesuppen, som tit er sÃ¥ overdÃ¥dig at man mættes til fulde alene ved den. Jeg var sÃ¥ledes blevet advaret mod at vælge andet hvis jeg bestilte Cacciucco, men denne aften pÃ¥ “Da Galileo” var en speciel anledning og vi gik hele vejen. Min medspiser valgte at starte med en “Zuppetta di mare calda”, altsÃ¥ en lille varm suppe fra havet, der denne aften var friske muslinger dampet i hvidvin, persille, hvidløg og generøst strøet med frisk kværnet sort peber. En klassiker langs kysten ved et Tyrrhenske hav. Jeg selv tog “Frittura mista di pesce”, en god gang fritterede smÃ¥fisk, sprøde og tilpas saltede. Med et tvist af citron kunne det ikke blive mere perfekt. Kom man halvsulten kunne man sagtens nøjes med denne ret, der da ogsÃ¥ stÃ¥r under hovedretter til 12 Euro.
Men som sagt, vi ville mere og kunne jo ikke have
været på Galileo uden at have smagt deres Cacciucco. Ind kom denne store og bastante ret da også. Ved siden af en ligeså stor tallerken til at lægge ben, hoveder, skaller, øjne osv.
Retten er sÃ¥ rustik at alt er hele store stykker. I lag lÃ¥ store stykker blæksprutte, store stykker fisk som “Gallinella” og “Cappone”(svarer til rød og grÃ¥ knurhane), “Triglia”(rødmulle), i siderne et par hjerte- og blÃ¥muslinger og til sidst i bunden var der lagt nyristet toscansk landbrød overhældt af en kraftig, rød og intenssmagende suppe lavet pÃ¥ fiskefonden, hvidvin, tomat og diverse krydderier.
25 Euro for denne enorme ret er vist helt i orden.
Nu skulle man sÃ¥ tro at vi mÃ¥tte give op, men min medspiser som har en sød tand , bestilte alligevel en “Panna Cotta ai frutti di bosco”
og en “Creme Caramel”, to klassiskere fra det italienske køkken som næsten altid stÃ¥r i kølemontren pÃ¥ denne type restauranter.
“Da Galileo” er sÃ¥ absolut en lille perle i Livorno.
Menuen byder udover Cacciucco pÃ¥ en masse dejlige og traditionelle fiskeretter fra omrÃ¥det som “Baccalá in teglia alla Livornese”(tørret, saltet torsk pÃ¥ livornesisk manér) eller “Triglia all Livornese”(rødmulle i tomatsalsa). Med en slut regning pÃ¥ 75 Euro for tre retter, vin, kaffe og vand kan man ikke andet end bare slÃ¥ sig tilfreds pÃ¥ maven.
Desværre har jeg fornylig modtaget en sørgelig besked fra mine venner i Livorno. Manden bag denne fantastiske mad og restaurant “Da Galileo” siden 1959, Ivo Piagneri er afgÃ¥et ved døden. Familien driver selvfølgelig restauranten videre, men Ivo som i Ã¥renes løb er blevet mere eller mindre landskendt for sin Cacciucco, ikke mindst, og sin passion for mad i det hele taget, som bla. kunne ses pÃ¥ landsdækkende tv nÃ¥r han deltog i programmet “Prova del cuoco”, er
savnet på sin faste plads i restauranten, lige ved indgangen. Jeg fangede ham med mit kamera en magisk sommeraften sidste år.
NYTTIG INFORMATION: