Helstegt landkylling med urter – Pollo alle erbe

Helstegt landkylling

Helstegt landkylling med urter lavet i stegeso er ikke den mest krævende opskrift, og den korte tid det tager at forberede kyllingen til ovnen, gør godt i en travl hverdag. Tiden man reelt bruger på denne ret i forhold til smagsintensiteten, gør de få anstrengelser det hele værd. I stegesoen af lertøj bibeholder landkyllingen alle sine safter og retten er så simpel at tilberede, at man kun skal tænke over at bruge gode ingredienser for at få velsmagen frem.

Fremgangsmåde

Helstegt landkylling med urter

  1. Start med at plukke alle urterne. Skyl eller vask dem godt. Lad dem tørre godt af på køkkenrulle.
  2. Pil hvidløgsfedet og fjern evt. små grønne spirer i midten.
  3. Skræl det yderste af den økologiske citron.
  4. Saml det hele i en beholder sammen med olivenolie, salt og peberkorn. Blend det godt sammen med en stavblender, eller i en almindelig blender.
  5. Vask landkyllingen godt, og fjern rester af indmad indeni. Dup kyllingen tør med køkkenrulle, således at olien bedre hænger ved.
  6. Hæld halvdelen af krydderolien over landkyllingen og masser den godt ind, også indeni. Drys lidt fint salt over hele kyllingen.
  7. Placer landkyllingen i en stegeso, hæld hvidvinen i bunden, læg låg på og stil den i en kold ovn. Sæt ovnen på 190 grader og lad den få ca. 55 minutter, når ovnen har nået sin temperatur. De sidste 10 minutter uden låg, og de sidste 5 under grill.
  8. Mens landkyllingen passer sig selv, skrælles 4 store bagekartofler. Skær yderste sider og ender fra og gem dem i vand i køleskabet til en kartoffelmos eller suppe. Skær resten i små 1,5 x 1,5 cm store tern. Læg dem i et ildfast fad og hæld resten af krydderolien over. Drys med ekstra salt og steg dem i oven i ca. 30-35 min.
  9. Server retten med lidt grofthakket persille og stegesafter.

Friske urter

Krydderolie

Ingredienser
4 personer

1 landkylling af god kvalitet

1 håndfuld persille

lidt timian

2-3 kviste rosmarin

1 fed hvidløg

skrællen fra 1/2 økologisk citron

1 – 2 dl. ekstra jomfru olivenolie

salt

4-5 peberkorn

1 dl tør hvidvin

4 store bagekartofler

evt. frisk chili

Helstegt landkylling med urter

Krydderurte kartofler

Man kan bruge mange slags urter efter smag og behag Рmynte, oregano, merian, basilikum og estragon er blot nogle f̴, som alle g̴r godt med retten.

I Italien finder man bl.a. retten under navnene Pollo arrosto eller Pollo aromatizzato al forno.  Ofte kan man købe en hel ovnstegt kylling hos delikatesse forretningerne (Pizzicheria eller rosticceria), hvis man ikke selv orker at stå i køkkenet.

Kylling i stegeso

Lyst kød som Vino rosso Cancelli Rabascokylling kræver ofte en hvidvin med lidt power eller en lettere rødvin med ganske lidt tannin. Her har vi tilsat masser af urter til retten, som, sammen med den friske citronskræl, bringer friskhed og grønne nuancer til retten. Vi har valgt en montepulciano, som ikke er overvældende tanninrig og tør.

Et pænt syre-niveau gør vinen frisk, saftig og meget drikkelig.

Vino Rosso Cancelli er en naturvin fra Abruzzo med masser af friske solbær, brombær og blomme samt gode ting fra skovbunden.

  , , , , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *