Italiensk chokoladecreme – opskrift

Italiensk chokoladecreme er en basisopskrift fra det italienske dessert køkken. Cremen bruges til at fylde de smÃ¥ uimodstÃ¥elige italienske bigné eller tærter. I den klassiske bedstemors kage, Torta della nonna, kan der i stedet for konditorcremen, fyldes med chokoladecreme og tærten bliver – vupti – til Torta del nonno – Bedstefars kage.

Basen til chokoladecremen er en konditorcreme – her har vi dog brugt en anelse mere mel. Husk at bruge en god mørk chokolade, gerne med et kakaoindhold mellem de 60-70%.

Italiensk chokoladecreme

1. Hak chokoladen groft.

2. Varm mælk og vaniljesukker op til kogepunktet og sæt til side. Pisk samtidig en æggesnaps af sukker og æg – pisk melet i til sidst lidt ad gangen.

3. Hæld halvdelen af mælken i æggesnapsen og rør det sammen. Hæld alt tilbage i gryden med den resterende mælk og sæt den på mellemhøj varme. Rør rundt i 2-3 minutter cremen har sat sig.

4. Hæld cremen over i en skål og den grofthakkede chokolade oveni. Pisk chokoladen ud til alt er smeltet.

Italiensk chokoladecreme

Ingredienser

500ml økologisk sødmælk

4 økologiske æggeblommer

200g sukker

5g vaniljesukker

40g mel

160g mørk chokolade min. 55%

Bonusinfo

Cremen kaldes crema al cioccolato på italiensk.

  , , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.