Kaninbouillon med bønner og Ricotta gnocchi

Kaninbouillon med bønner

 

Da vi forleden lavede fyldt kanin, som vi har skrevet et gæsteblog-indlæg om her, brugte vi alle benene fra kaninen til at lave en dejlig kraftig bouillon – den blev basen til denne vinter-venlige ret. Vi klarede bouillonen ved at varme den op med lidt æggehvide og derefter filtrere, men det behøver man selvfølgelig ikke.

Kaninbouillion med bønner og Ricotta gnocchi

1. Vi smed kaninben i en bradepande med et par halve løg, lidt porrerrester i grove stykker og i ovnen på 220 grader. Da de havde fået godt med farve, blev de, sammen med et par laurbærblade og 1 gulerod, lagt i en stor gryde, dækket med vand og fik lov at simre til bouillonen var intens og venlsmagende. Vi afskummede selvfølgelig undervejs.

 

2. Dagen før havde vi udvandet nogle brune bønner. Dem skyllede vi og kogte i vand, sammen med et stykke skind med fedt fra lufttørret skinke, lidtFagioli citrontimian, laurbærblad og et stykke skorpe fra en Parmigiano Reggiano. De sidste 15 minutter inden bønnerne var perfekt møre, tilsatte vi salt.

 

3. Ricotta, revet Grana Padano, frisk kværnet peber, mel og en knivspids salt blev rørt godt sammen.

4. Vi formede små gnocchi af Ricotta blandingen ved hjælp af to skeer. Blancherede dem i letsaltet vand. Da de kom op til overfladen var de færdige og blev taget op med en hulske og lagt på en oliesmurt bakke.

5. Kaninkødet blev varmet op i bouillonen sammen med bønnerne.

Kaninbouillion med bønner og Ricotta gnocchi

6. Ricotta gnocchi blev varmet ganske let i ovnen. Suppen blev anrettet, gnocchi lagt ovenpå til sidst med lidt citrontimian og god olivenolie på toppen.

 

Kaninbouillion med bønner og Ricotta gnocchi

Ben fra 1 kanin, Urterester, laurbærblade.

150g Brune bønner, gerne italienske – vi brugte en speciel sort fra Lucca. Et lille stykke skind fra en lufttørret skinke og et stykke skorpe fra en ostetype som Grana Padano(begge kan udelades). Lidt citrontimian eller persille stængler. Lidt salt og laurbærblad.

Pillet kaninkød fra de kogte kaninben.

250g Ricotta, 20-25g mel, 20g revet Grana Padano, frisk kværnet peber og salt

God ekstra jomfru olivenolie og citrontimian til anretning.

  , , , , , , , , , ,


4 thoughts on “Kaninbouillon med bønner og Ricotta gnocchi

  1. Wow, det ser altså virkelig lækkert ud! Tror jeg vil se om ikke jeg kan skaffe en kanin hos slagteren og give retten et forsøg i løbet af ugen. Men tror du man kan bruge hare i stedet hvis nu det er svært at skaffe kanin?

    Mange hilsener
    Hans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.