Hasselnøddeis og krokant opskrift

Hasselnødde-is

Den Italienske is er uden sammenligning den bedste i hele verden. Bum! så blev det sat på plads. Enhver har sine egne favoritter og en af mine, som altid bliver bestilt i isbaren “la gelateria”, er hasselnøddeis. Direkte fra side 933 i den altomfattende italienske kogebog “Il cucciaio d´argento”, følger her opskriften. Hasselnøddekrokanten er egentlig bare de brugte hasselnødder fra isen, som jeg skyllede, tørrede et kvarters tid i ovnen og overhældte en simpel karamel(sukker der lige bruser op på panden med lidt citronsaft).

Hasselnøddeis og krokant opskrift

1. Rist hasselnødderne i ovnen i 10 minutter på ca. 160 grader. Tag dem ud og gnid dem godt indeni et viskestykke. Det er den nemmeste måde at få inderskallen af. Hak dem fint.

2. Varm mælken op til kogepunktet med vaniljesukker, tag af blusset og hæld nødderne i.

3. I mens mælk og nødder trækker, pisker
du æggeblommerne hvide sammen med sukkeret.

4. Bland den let afkølede mælk/nødde-blanding sammen med æg/sukker-blanding og varm det hele op på moderat varme. Rør konstant med en træske og tjeck hele tiden konsistensen. Når du kan køre en finger igennem cremen på bagsiden af træskeen og øverste halvdel ikke løber, er cremen færdig.

5. Køl cremen hurtigt og helt af. Kør den herefter på en ismaskine eller sæt den, under jævnlig omrøring, i fryseren. Buon Appetito.

Hasselnøddeis og krokant opskrift

Hasselnøddeis og krokant opskrift

Ingredienser til 4-6 portioner

  • 100 gram Hasselnødder
  • 170 gram sukker
  • 6 økologiske æggeblommer
  • 750 ml mælk
  • 2 gram vaniljesukker

Hasselnøddeis og krokant opskrift

  , , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.