Siciliansk Aubergine “lasagne” – Parmigiana di Melanzane

La Parmigiana di melanzane, eller Melanzane alla parmigiana som retten her kaldes i det nordlige mellem Italien, er midtpunkt i en længere igangværende ordkrig mellem Napoli i Campania og Sicilien om ophavsretten. Opskrifterne er utallige og i Napoli ser man til tider kogte æg og ærter heri. Denne version læner sig mere op af den klassiske Sicilianske variant.

 

 

 

 

Ingredienser 2 personer

1 stor aubergine

3 dl tomatsauce – salsa di pomodoro, se opskrifter

en stor håndfuld revet Grana Padano eller Parmigiano Reggiano

Basilikum

1 1/2 Mozzarella af bøffelmælk

Olie til friture, lidt god extra jomfru olivenolie, Salt

 

Fremgangsmåde

Hæld friture egnet olie i en pande med høje kanter og varm op. Skær Auberginen i tynde skiver på mandolin eller med kniv. Fordel dem på et fad eller i en stor si og salt dem let i 20 min. Dup dem tørre og fjern e.v.t resterende salt. Fritér dem i olien. Når de er gyldne lægges de på fedtsugende papir og saltes. Smør en form med olie og læg lidt tomatsauce i bunden. Dæk formen med skiverne af aubergine sådan at de dækker hele bunden og stikker op af formen.

 

 

Læg et lag tomatsauce, lidt Grana Padano, revet basilikumsblade og revet Mozzarella presset helt fri for væde. Dæk med aubergine skiver og pres meget let. Forsæt indtil formen er 2/3 del fyldt og dæk nu toppen til med de skiver af aubergine som stak op af formen. bag i en 180 grader varm ovn i 15-20 minutter. Vend ud på en tallerken og giv retten et skvæt god olivenolie og lidt basilikum.

 

 

 

 

Nyttig information

Udlændinge og turister foranlediges ofte til at tro, at navnet pÃ¥ denne ret hentyder til osten fra Parma(bl.a), Parmigiano-Reggiano eller til udtrykket alla Parmigiana, som man gør i Parma – at lægge grøntsager i lag. Dette er ikke helt korrekt! Den rigtige betydning er man dog aldrig blevet enige om. Nogle er tilbøjelige til at tro pÃ¥ versionen fra Sicilien, hvor man siger at ordet Parmigiana er afledt af det Sicilianske ord Parmiciana, som hentyder til de lag trælamellerne i persiennerne danner i de sicilianske vinduer.

  , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.