Bellini | Klassisk cocktail

Bellini | Klassisk cocktail

Bellini | Klassisk cocktail. Måske den mest klassiske cocktail fra Italien! Opfundet i 1948 i Venedig af barmanden, Guiseppe Cipriani, på den verdenskendte bar, Harry’s Bar – baren som frekventeredes af selveste Orson Welles, Ernest Hemingway, Sinclair Lewis og hvem har vi.. Cocktailen laves, i følge puristerne, når de hvide ferskner er i sæson – og that’s it! Meeen, nu bor de fleste af jer, som læser dette, jo som bekendt i Danmark, så her må vi vist godt trække på en fuldfed fersken-nektar fundet i det lokale supermarked. Bare lige hvis i ikke finder de friske ferskner, ik! Cipriani opfandt forresten også Carpaccio i 1963… men det er en helt anden historie.

Bellini - klassisk cocktail

Ingredienser

Bellini | Klassisk cocktail

1 del fersken-nektar | friskpresset fersken-nektar på hvide ferskner (hvis muligt) eller italiensk fersken-nektar på flaske | 5 cl

2 dele mousserende vin | prosecco (evt. champagne for en “Bellini Royal”) | 10 cl

Stykker af frisk fersken til pynt | lime skiver

Fremgangsmåde

Skræl fersknerne og skær kødet i skiver. Mas kødet igennem en fintmasket si.

Hæld fersken-nektaren direkte i et flute-glas (champagneflute).

Hæld den mousserende vin i, og rør med en barske

Pynt med ferskenskiver (og evt. lime) på kanten

Nektaren kan også rystes i en shaker med lidt is og sies ud i flute-glasset

Bellini | Klassisk cocktail

INFO & TIPS

Cocktailen fik navnet Bellini, fordi farven mindede Cipriani om et stykke klæde fra et maleri af 1500-tals maleren, Giovanni Bellini.

Bellini-cocktailen er på den officielle IBA-liste for cocktails. Der findes et hav af varianter, såsom en Puccini, hvor fersken-nektaren erstattes med mandarin-juice, eller en Rossini, hvor fersken erstattes med jordbær-puré.

Foruden opfindelsen af Bellini-cocktailen, en af Italiens mest kendte cocktails, som laves jorden rundt, var Cipriani desuden ophavsmand til en anden gastronomisk specialitet, som står på menu-kortet på alverdens restauranter, nemlig Carpaccio. Igen har barmanden Cipriani søgt inspiration i et maleri af en anden 1500-tals maler, Vittore Carpaccio, hvor en intens rød farve symboliserede kødets ditto. Han kreerede retten til hans veninde, grevinden, Amalia Nani Mocenigo, som var blevet påbudt af sine læger, ikke at spise kogt kød!

  , , , , , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *