VIDEO: Se italienere smage amerikansk junk første gang

Gastro-nyheder fra Italien

Vi lægger ud i det hygsomme hjørne. En af de ting som jeg med stor glæde har mærket på egen krop i Italien, er manglen på dårlige produkter og alenlange hylder i supermarkederne med slik, chips eller andet i den dur, som ikke har været i nærheden af rigtige råvarer. Bevares. Der findes usunde produkter i Italien i dårlig kvalitet, men næppe nok til at slå amerikanerne af pinden i den kategori. Men, hvad sker der, når man lader nogle unge italienere, som er vokset op med kvalitetsråvarer og god mad i hverdagen, teste amerikansk junk? Se med i videoen her.

Gastro-nyheder | sværere at forfalske Made in Italy

300.000 arbejdspladser og 54 milliarder Euro. Så høj er prisen for forfalskede Made in Italy madprodukter. Det er i høj grad falske produkter fra Asien som rammer økonomien, men ligeledes koster europæiske produkter, som vildleder forbrugere ved at give madvarerne italiensk-klingende navne, som f.eks. Cambozola (Gorgonzola), den i forvejen tomme, italienske statskasse dyrt.

Nu har den europæiske domstol så vedtaget, at det skal være slut med navneforvirringen, og det bliver således ved lov sværere at sælge produkter under navne, som kan mislede forbrugeren til at tro, at produktet er lig det ægte Made in Italy-produkt.

Made in Italy mærket, som i følge en markedsundersøgelse, er det tredje mest kendte mærke efter Visa og Coca Cola i verden, indikerer at produktet, som bærer navnet er 100% italiensk-produceret. Fra at være en talemåde blandt de italienske produkter i forsvar mod forfalskning, kom mærket under italiensk lovgivning i 2009, med strenge regler til følge.

 

 

 

Gastro-nyheder

Falske produkter

Gastro-nyheder

Vinsvindel igen, igen

SÃ¥ er den gal igen. Under navnet Operation Hydrias, har man beslaglagt den største mængde “falsk” vin i de sidste mange Ã¥r. 310000 hektoliter helt præcis, og til en markedsværdi af 30 millioner Euro!

Det finansielle politi, kaldet Guardia di finanza, har fundet tanke og transportmidler fyldt med druemost, koncentreret most, flydende sukker og syre i beholdere, som skulle bruges til at lave bord vin – altsÃ¥ vino da tavola. Hele operationen fandt sted i den nordlige region Emilia Romagna, og at der skulle være en ikke ubetydelig vingÃ¥rd indblandet i de skumle planer.

Landbrugsminister, Martina, udtaler at dem som sætter en hårdt ramt vinsektor i miskredit, kommer til at betale.

Vinskandale

Gastro-nyheder fra Italien

Argentinsk i Italien

 

En anden historie melder om argentinsk overtagelse i nogle af de fineste vinregioner i Italien. Det drejer som om den argentinske mangemillionær, Alejandro Bulgheroni, med italienske rødder, der har opkøbt i alt 150 hektar marker i de tre klassiske områder i Toscana, Chianti Classico, Montalcino og nu også Bolgheri.

Tekst: Claus Pedersen

Kilder: Gamberorosso.it | Buzzfeed | Panorama.it

Ornellaia

  , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.