Mortadella-mousse på grillede crostini

Mortadella-mousse pÃ¥ grillet crostini er en ualmindelig god petit antipasto fra Bologna-egnen – stedet hvorfra den verdenskendte pølse, Mortadella, netop oprinder. Opskriften er sÃ¥re simpel! PÃ¥ smÃ¥ 10 minutter har man en indbydende antipasto af fÃ¥, men gode ingredienser.

Retten, som kaldes Spuma di Mortadella Bologna i Italien, kan laves mere eller mindre fast i konsistensen – det er smag og behag, og justeres med fløden.

Mortadella-mousse på grillede crostini

Mortadella-mousse på grillede crostini - fremgangsmåde

  1. Skær Mortadellaen op i mindre stykker og giv dem en tur med blenderen.
  2. Riv parmesan-osten fint på rivejernet og tilsæt til mortadella.
  3. Tilsæt ricotta og en knivspids salt. Giv det hele en tur med blenderen igen.
  4. Tilsæt til sidst fløde efter behag for konsistensen.. og selvfølgelig smagens skyld.
  5. Sæt moussen på køl og lad den sætte sig.
  6. Når retten skal serveres tages moussen ud fra køl 5 minutter før.
  7. I mellemtiden skæres der tynde skiver af det daggamle brød. Grill brødet – enten i ovnen eller pÃ¥ en grillpande med nogle stænk af en god olivenolie.
  8. Læg lidt mousse på hver crostino og server dem med friskkværnet peber, revet parmesan, lidt god olivenolie samt bredbladet persille.

Mortadella og ricotta

Mortadella

Mortadella-mousse - ingredienser 4-6 personer

300 gram god Mortadella – gerne med IGP mærket. Hvis du ikke lige finder et helt stykke, som man kan købe i Italien, kan skiveskÃ¥ret Mortadella snildt bruges.

100 gram god ricotta.

2 skefulde parmesan – enten Parmigiano Reggiano eller Grana Padano.

Øko-fløde efter behov.

Salt og friskkværnet peber.

God olivenolie og bredbladet persille.

12-15 små tynde skiver italiensk brød

Mortadella-mousse

Mortadella pølsen, som bærer IGP-mærket, hvilket bl.a. indikerer, at en del af tilblivelsesprocessen finder sted i omegnen af Bologna, har en lang historie bag sig. Den århundreder gamle opskrift på 100% grisekød, spæk, krydderier og pistacie får første gang, efter sigende, en mærkebetegnelse allerede i 1661.

Der laves andre pølser med navnet Mortadella i Italien, f.eks. Mortadella di Prato i Toscana og Mortadella di Campotosto i Abruzzo.

Mortadella-mousse på grillede crostini

Denne lækre lilleCococciola Azienda vin forret fra Bologna kunne sagtens gå med halvtørre bobler. Vi har dog valgt at sætte en frisk hvidvin med fin syre til at matche ricottaens og flødens fedme.

Vi har valgt en hvid fra Abruzzo på cococciola-druen med lidt citrus-bitter eftersmag og friske blomster i næsen. Et dejligt match til de sprøde crostini, det grønne persille og mortadellaens fyldige pølsesmag.

  , , , , , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.