Friteret brød med mozzarella

Af Claudia Amendola & Claus Pedersen

Friteret brød med mozzarella eller mozzarella i vogn, som den direkte oversættelse afMozzarella in carrozza ville lyde, er en lille sprød og lækker sag fra det napolitanske køkken. En fattigmandsret fra før Italiens samling, da det sydlige af støvlelandet var kongeriget Begge Sicilier. Nogen mener at rettens navn hentyder til de første italienske jernbaner, der blev bygget i starten af 1800-tallet: brødet skulle således være togvognen, som mozzarellaen blev lagt ind i.

Friteret brød med mozzarella

Friteret brød med mozzarella

  1. Skær 8 skiver af brødet i ca. 1 cm tykkelse. Fjern skorpen.
  2. Placer skiver af mozzarella og nogle basilikumsblade på 4 af brødskiverne og lukgodt med de sidste 4 skiver brød, således at du har 4 små sandwich.
  3. Pisk æg sammen.
  4. Vend brødet i æggeblandingen.
  5. Friter dem i 160 grader varmt olie til de er gyldne over det hele.
  6. Afdryp dem på fedtsugende papir og giv dem et drys salt.
  7. Server varme og sprøde med friske basilikumsblade på toppen.

Mozzarella in carrozza

Mozzarella i vogn

Ingredienser

  • Et stykke rustikt og gerne daggammelt italiensk brød
  • 1 god mozzarella, gerne bøffelmælksmozzarella skåret i skiver
  • 2 økologiske æg
  • 14-16 blade basilikum

Tips og info

Retten er opstået som en fattigmandsret i og omkring Napoli i 1800-tallet, da man skulle have brugt det daggamle brød og mozzarella på en smart måde.

I dag ser man ofte versioner med med skinke eller marinerede ansjoser.

I Italien siger man “fritta è buona anche una scarpa”, som betyder, at selv en friteret sko smager godt! Se også vores opskrift på

Friteret brød med mozzarella

Friteret mozzarella sandwich

  , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.