Tiramisù opskrift – den ultimative

Tiramisù

Denne delikate Tiramisù opskrift har virkelig slået benene væk på mange Tiramisù-elskere rundt omkring. Jeg har, med min baggrund som kok, ofte lavet mad i private sammenhænge, hvor jeg har leget med skum, gele, sifon og sous vide tilberedning for at tryllebinde mine gæster. Men hver gang hvor denne simple italienske dessert har afsluttet middagen, er det den, der har taget kegler og bliver husket bagefter. Så meget for avantgarde køkkenet.

Claudia er ophavsmand til denne variant af den norditalienske dessert, som trods sine få årtier på bagen, er ved at opnå klassiker-status verden over. Efterhånden ved alle at Tiramisù betyder træk-mig-op – forstået som at desserten er så lækker at den forlanger at blive ført til munden eller at den rent faktisk kan hive humøret op hos folk.

Den ultimative Tiramisù er et fantastisk alternativ til de som syntes, at den lidt bitre og tunge kombination af stærk espresso kaffe og spiritus, kan blive for meget af det gode og her hjælper Appelsinsaft og te til at lette lidt og gøre Tiramisùen yderst delikat.

Tiramisù opskrift – 4 pers.

  1. Start med at lave væden som ladyfingers eller Pavesini skal dyppes i. Lav 1 dl stærk espresso kaffe og 1 dl mellem stærk te, som English Breakfast eller Earl Grey. Hæld det sammen i en fladbundet skål, tilsæt fint-revet skal fra en økologisk appelsin, appelsinsaft og rom . Rør rundt og sæt på køl.
  2. Pisk æggeblommer og sukker til cremet konsistens. Tilsæt Marscapone og fintrevet skal fra en økologisk appelsin og pisk cremen sammen – Marscaponen skal være rørt helt ud, således at cremen er homogen. Sæt på køl.
  3. Pisk æggehvider, med en teske sukker, helt stive.
  4. rør cremen og æggehviderne sammen, således at cremen er helt homogen.
  5. Dyp hurtigt ladyfingers to gange, en for hver side, i væden og placer dem i en glasskål eller anden dessert egnet fad til fire portioner. De skal dække hele bunden. Knæk gerne ladyfingers for at få dem til at passe i skålen.
  6. Smør halvdelen af cremen over og glat ud.
  7. Gentag nr. 5 og 6 og lad Tiramisùen sætte sig på køl i et par timer.
  8. Hæld kakaopulver i en fin si og sigt over sidste lag creme lige inden servering.

Marscapone Creme

Marscapone creme

Ingredienser – Tiramisù 4 port.

  • 4 past. æggeblommer
  • 3 past. æggehvider + 1 teske sukker
  • 80 gram sukker
  • 250 gram Marscapone
  • 1 dl stærk espresso kaffe
  • 1 dl mellem-stærk te. English
    breakfast type.
  • 1/2 dl appelsinsaft
  • 2 cl mørk rom
  • skallen fra to økologiske appelsiner
  • 1 pose ladyfingers eller Pavesini
  • Kakaopulver

Tiramisu

Tiramisu

Bonusinfo Tiramisù

Den Marscapone vi finder i supermarkederne herhjemme i Danmark kan til tider indeholde lidt vand – for at undgå, at cremen
bliver for lind, kan man lade denne væde løbe  fra(den lægger ofte i bunden af bægeret). Sigt aldrig kakaopulver over Tiramisù lang tid inden servering, den vil simpelthen suge for meget væde til sig og blive våd. Tilgengæld kan Tiramisuen uden kakao sagtens tåle at stå en dag i køleskab inden servering, den bliver rent faktisk bedre.

Den ultimative Tiramisù opskrift

  , , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *