Imellem “hÃ¥rde” arbejdsdage med olivenhøsten hos Nonno Emilio for nylig, blev der trods alt tid til lidt fornøjelse om aftenen. Det vil ikke være en overdrivelse at sige, at vi efterhÃ¥nden har spist pÃ¥ et hav af steder i Livorno og omegn – Osterie, Trattorie og Ristoranti. Indimellem falder man over en perle af en restaurant, som her i sommers, da vi ved en tilfældighed endte pÃ¥ MetaMare, en anelse udenfor Livorno. Selvom stedet var propfyldt og vi ikke fik de bedste siddepladser(udenfor), kom maden i en lind strøm uden de store dikkedarer og armbevægelser – bare et godt rustikt fiskekøkken, der holdte hele vejen. Friske og fÃ¥ ingredienser, minimum tilberedning og kvik service. Vi besøgte den igen en smuk Oktober aften og var stadig begejstrede for stedet.
Her følger et par ord om maden.
Claudia og jeg delte en pesce fritto til at starte med. Det kan variere lidt efter Ã¥rstid og lokalitet hvilke fisk og skaldyr der ryger i frituren, men denne aften blev der serveret gamberetti(smÃ¥ rejer a la fjordrejer), Moscardini(mini blæksprutter) og Seppie(lidt større 10armet blæksprutte). Moscardini findes ikke friske i vores butikker heroppe, men de er dog set frosne – senest i torvehallerne i Kbh. Det var en god klassisk “fritto”, men det er nu sjovere nÃ¥r sæsonen byder pÃ¥ flere spændende smÃ¥fisk – friteret hele med et stænk citronsaft og ens sommer er reddet.
Vi hoppede derefter ud i hver vores Primo og mens jeg gik efter det sikre kort, Spaghetti ai scampi(Spaghetti med jomfruhummer), hoppede Claudia ud i en af egnsretterne, Pappardelle alla favollo(ses også tit med Penne). Favollo er en middelhavs krabbe som lever i stenkløfter på ca. 10 meters dybde. Den giver en rig og intens smag til retten, uden dog at bidrage med særligt meget kød, men sammen med tomat, hvidløg, chili, persille og olivenolie, er der så meget umami over retten, at den næsten smager som en kødfyldt ragu.
Claudia stod af ved hovedretten(for at give plads til desserten). Jeg selv valgte en “filetto di pesce all´acqua pazza“. Direkte oversat “filet af fisk i skør vand”!. Desværre var fisken(Orata eller guldbars) blevet lidt tør, men den lette fiskefond(Acqua pazza), var dog god at suge op med det dejlige toscanske landbrød og blÃ¥muslingerne friske og dampet perfekt.
Den tørre fisk var egentlig den eneste svipser og 90-års-fødselsdagen ved siden af os virkede da også glade og tilfredse. Desserterne var to klassikere bestående af en Panna Cotta ai frutti di bosco(skovbær) og en Torta della nonna, her dog lavet med mørdej istedet for almindelig blød kagedej, som man ellers ofte ser. Simple men gode desserter.
Til at fordøje måltidet drak jeg en Ponce alla Livornese(læs om Ponce alla Livornese i vores artikel i Berlingskes Rejseliv på side 16-19 her.
Den samlede regning lød pÃ¥ 67 Euro – en lille 500 kroners seddel for fuld middag, 2 glas Prosecco, 1 glas hvidvin, Ponce alla livornese og vand …
Besøg restaurantens hjemmeside her