Farseret kanin – Coniglio in porchetta

Denne opskrift af farseret kanin er i virkeligheden fra et gæsteindlæg vi lavede til en af Danmarks største madblogs – du kan læse den oprindelige artikel og se flere billeder her. Eller forsæt her og se hvordan du laver farseret kanin – en vaskeægte klassiker fra mellemitalien.

kaninfarseret

Fremgangsmåde

1. Start med at skære hovedet af og fjerne indmad.

2. Udben kaninen. Læg den på ryggen og pres kaninkøllerne let ud, så de er lettere at arbejde med. Skær med en skarp kniv ned langs benets knogler så du åbner op ind til hele knoglebenet. Skær nu hele benet ud ved at lægge små snit hele vejen rundt om knoglerne, så tæt på benet som mulig. Det samme gør du ved leddene, små snit og igennem det lille stykke brusk der holder sammen på leddet. Fjern knoglen og forsæt på samme måde med rygbenet(pas på du ikke skærer igennem kødet). Arbejd hele tiden med fingerspidserne så du har føling med kaninen. Slut af med forbenet og bovbladet – stadig med samme teknik.

Til sidst skulle du gerne have et rektangulært stykke kanin som du salter let.

3. Rør alle fars ingredienserne godt sammen, undtagen Pancetta og form en lang pølse, som har samme længde som kaninstykket. Placer farsen på midten af stykket og læg pancetta skiverne over. Fold kanin stykket grundigt over ”pølsen” og opbind med køkkengarn.

4. Gnid stykket i olie, salt og stik nogle rosmarin kviste ind under opbindingen. Steg på en rille midt i ovnen i 45-55 min. på 180 grader. Sæt en bradepande under hvor du passende kan smide kartoffeltern i efter 15 min, så er de færdige samtidig med kaninen og smager helt fantastiske med safterne der dryppet ned fra den farserede kanin. Buon appetito

indmad

udbening


fyldkanin

Ingredienser
4 personer

1 kanin med indmad

Til farseringen

3-4 tynde skiver Pancetta

200-250g hakket kalv og flæsk

Kaninens lever – hakket fint

1 æg

20-30g revet Grana Padano

En håndfuld bredbladet persille – finthakket

En lille håndfuld rasp

En stor håndfuld hvidt brød uden skorpe – stegt blødt i smør

10-12 knuste fennikel frø

lidt revet muskatnød

Salt og frisk kværnet peber

 

Pancetta

oprulletkanin

Når farsen er rørt former du en lille kugle, som du steger af på panden og tjekker om smagen er i orden.

Spis resterne af farseret kanin koldt dagen efter – det gør italienerne ..

Kaninbenene gemmer du selvfølgelig og laver en velsmagene bouillon på. Se vores opskrift på kaninbouillon her.

farseretkanin

  , , , , , , , , , , , ,