Pappa al pomodoro – ægte toscansk brødsuppe

Pappa al pomodoro er en toscansk klassiker fra “La cucina povera” – det fattige køkken. Det hentyder selvfølgelig til en ret der er opstået ud fra få ingredienser, måske endda lidt daggamle råvarer man havde ved hånden. Her taler vi om usaltet toscansk landbrød, tomat, oliven olie, rosmarin og hvidløg.

 

 

 

 

Ingredienser

8 tynde skiver daggammelt og usaltet toscansk landbrød(Pane Toscano – se opskrifter)

2 stilke rosmarin, 1 håndfuld basilikum og 2 fed hvidløg

5 dl basis tomat sauce (salsa di pomodoro – se opskrifter)

4 dl grøntsags- eller kyllingefond og olivenolie

salt og peber

 

Fremgangsmåde

Mas hvidløget og lad det stege i lidt oliven olie på en middel-varm pande med høje kanter eller stegegryde – det skal kun afgive aroma til olien og ikke tage farve. fjern hvidløget og steg nu brødet gyldent sammen med rosmarin – gerne af flere omgange hvis der ikke er plads på panden.

Når alt brødet er stegt overhældes det med tomatsauce og fond og varmes godt igennem. Smag til med salt og peber. Riv basilikum og tilsæt til suppen sammen med en god extra jomfru oliven olie lige før servering.

Pappa al pomodoro skal ligesom alle andre supper(det man kalder zuppe) i Toscana have en tyk, nærmest grødlig konsistens. Da denne enkle ret står og falder med få råvarer, er det af yderste vigtighed at disse er af ypperlig kvalitet.

  , , , , , ,


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *