Under min tid i Livorno fik jeg besøg af en
tidligere kokkekollega fra Milano, min japanske ven Massahiko. Jeg har arbejdet sammen med en del japanere i Italien og én ting som gÃ¥r igen hos dem alle; de er nysgerrige og vil gerne prøve alt den mad de kan komme i nærheden af. Kun én gang har jeg oplevet at en japaner mÃ¥tte spytte noget ud af munden igen(som jeg havde givet ham), undskyldende og bukkende selvfølgelig – det var en Super Piratos som jeg havde lokket i ham.
Tilbage til Indlægget. Massahiko havde hørt nok(!) om Cacciucco og de andre gode egnsretter fra Livorno og havde besluttet sig for selv at komme forbi et par dage med konen og tage bestik af situationen. Min opgave var, at finde den bedste restaurant hvorpå man fik
den bedste version af fiskesuppen. Min første indskydelse var selvfølgelig at tage dem med pÃ¥ “Da Galileo”(se tidligere anmeldelse), men pÃ¥ den anden side… jeg havde lige besøgt restauranten kort tid forinden. jeg havde imidlertid hørt om en “lille” fin restaurant pÃ¥ havnen som skulle lave en god og gedigen suppe af slagsen – som tænkt sÃ¥ gjort. Vi ankom til restauranten “Le Volte”.
Udadtil gjorde den ikke meget væsen af sig, men indeni var den ganske fornem. Vi fik sat os i et af de store sammenhængende og hvælvede rum og straks var der sat en stor kurv med forskelligt brød på bordet.
Vi hoppede ud i forskellige forretter,
alle pÃ¥ fiskesiden. Jeg spiste en klassisk “Cozze alla marinara”, muslinger dampet i hvidvin, persille, olie og hvidløg. Min japanske medspiser var, tiltrods for mine anmodninger om ikke at forspise sig før Cacciucco retten, alligevel sprunget i en stor omgang “Spaghetti ai frutti di mare”(se under opskrifter), som efter alle kunstens regler var blandet godt med hjerte- og blÃ¥muslinger og blæksprutte i en cremet sauce.
Dertil delte vi en flaske Vernaccia di San Gimignano 2006 fra La Diacceta. Blomst og skal af citron i duft og smag af citrusfrugter i munden – perfekt ledsager til lette fisk, blød- og skaldyrsretter. En lille pause var pÃ¥ sin plads inden de store hovedretters ankomst
, tjenerne fangede den hurtigt og lod maden vente lidt pÃ¥ sig. Et kvarters tid senere gik vi i krig med henholdsvis Cacciucco og en anden livornesisk klassiker, “Triglie alla Livornese”(Rødmulle i tomatsauce).
“Alla Livornese” er efterhÃ¥nden blevet allemandseje flere steder i Italien. Fisk lavet med/i tomat eller lignende bliver ofte benævnt som “Alla Livornese”, altsÃ¥; som de laver det i Livorno. Man skal huske pÃ¥ at det italienske køkken ikke kun er regionalt, men sÃ¥ sandelig ogsÃ¥ lokalt. Cacciucco, som Massahiko og hans kone spiste, var ifølge dem en (for) kraftig ret
Рjeg tror egentlig ikke at de havde forestillet sig en s̴ rustik udgave af en fiskesuppe.
Min egen rødmulle var stegt perfekt på skindsiden og lagt i en krydret tomatsauce. Helt enkelt og lækkert.
Le Volte er klart anbefalingsværdigt. Priserne ligger lige et par Euro over andre fiskerestauranter i området, men god og hyggelig betjening og ikke mindst god mad i smukke omgivelser giver plus point i denne sammenhæng.
Nyttige informationer
Jeg undskylder for de til tider uklare foto – det mÃ¥ have været vinen.
“Azienda La Diacceta” laver deres “Vernaccia di San Gimignano” fra druer pÃ¥ vinmarker i zonen mellem Certalto og San Gimignano. Vernaccia di San Gimignano var den første hvidvin i Italien der opnÃ¥ede D.O.C status – i 1966. Den er nu opgraderet til D.O.C.G