Af Claus Pedersen
Vi gennemgår de italienske bløddyr under PAT(Prodotti Agroalimentari Tradizionali), en liste over traditionelle italienske fødevarer, udarbejdet af det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug. Listen sammenfatter ca. 5000(!) traditionelle italienske fødevarer som er blevet anerkendt via deres traditionelle forarbejdning, modning/lagring og opbevaring over en længere periode i regionerne.
I denne 3. del af gennemgangen bliver vi for en stund i regionen Friuli Venezia Giulia i nordøst Italien. Her på grænsen til Østrig og Slovenien bliver det næste bløddyr i rækken fisket langs hele kysten i den lille autonome region. Bløddyret, hvor skallen skal være
minimum 40 mm. langt, har en meget delikat smag af havet som i Ã¥rtier har været meget værdsat af indbyggerne i Trieste, hovedstaden i omrÃ¥det. Tilbage i tiden blev muslingen fisket industrielt af de sÃ¥kaldte “Mussoler” som dog sidst var aktive i 1967. I dag er det en delikatesse af vis karakter som kun bliver fisket manuelt. Deres naturlige levesteder er, hvor havbunden falder stejlt og hvor stenmængderne er betydelige. I halvtredserne var bestanden stor, men en uforklarlig sygdom satte den tilbage med stor pÃ¥virkning for de lokale fiskere hvis økonomi afhang af fangsten af det lille charmerende bløddyr.